På Cykelbiblioteket kan alle borgere i kommunen gratis låne en specialcykel i en eller flere dage for at prøve, om det er et reelt alternativ til bilen.


Cykelbiblioteket består af op til 30 specialcykler, et “klassesæt” af cykler, børnecykler samt et cykelværksted.


Formålet med Cykelbiblioteket er:


• At få flere til at cykle oftere og længere.

• At gøre cyklen til et reelt alternativ til bilen, ved at give mulighed for at afprøve forskellige specialcykler.

Prøv f.eks. en El cykel til de længere pendlerture, en foldecykel til bus og tog

eller en ladcykel til indkøb.

• At uddanne borgerne i vedligehold, sikkerhed, indstilling af cyklen samt valg af cykel.


Aktiviteter i Cykelbiblioteket:

• Rådgivning og gratis udlån af cykler

• Undervisning af skoleklasser i køreteknik

• Cykelleg for dagtilbud

• Mekaniske workshops

• Sikkerhedskurser - valg af hjelm, lys, tøj osv.

• Teorikurser om El cykler

• “Klassesæt” af cykler til skoler, lejrskoler og klubber.


Biblioteket drives af Lars Johansen som har mere end 10 års baggrund i cykelbranchen og med cykelturisme, er uddannet pædagog og naturvejleder med erfaring med læring og undervisning i naturbørnehaver.